Fælles for padderne er at de er afhængige af vand for, at kunne yngle. Deres hud er tynd og den må ikke tørre ud. Den tynde hud gør, at de i nogen grad kan ånde gennem huden i vand. Alle arter af padder er fredet

Skrubtudse

Skrubtudsen kendes fra frøen på dens vortede hud og forholdsvis korte ben. Skrubtudsen holder til på fugtige steder og er afhængige af vand, når de skal yngle. Skrubtudsen lever af myrer, bladlus, snyltehvepse, tæger, edderkopper, løbebiller, snegle og bænkebidere og tusindben. De kan være nyttige til at holde skadedyr nede fx omkring jordbærrene. De kommer frem af vinterdvale i marts og april og søger straks mod et vandhul, hvor de kan parre sig. Skrubtudsen ynder søer med tagrør, hvor hunnerne vikler deres æg omring. Tudser kan i modsætning til frøer godt være i vandhuller med fisk, for deres små haletudser er giftige. Efter parring og æglægning søger de voksne tudser på land. Haletudserne er blevet til små tudser sidst i juni. På land skjuler tudserne sig om dagen i et hulrum under en træstub eller en flise. Om vinteren er de i dvale i et hulrum i jorden.

Butsnudet – og spidssnudet frø

Butsnudet- og spidssnudet frø ligner hinanden meget og kan være svære at kende fra hinanden af ikke fagfolk. Begge arter er fredede og har nogenlunde ens levevis. Til forskel fra skrubtudsen har de en glat hud og forholdsvis lange ben. Farven varierer fra brunlig til grøn. Frøerne kommer frem af vinterdvalen i marts og april, og om foråret, kan man høre hanfrøer kvække for at tiltrække en hun. Parring sker i vandet, og efter parringen lægger hunnen æg i store klumper ofte sammen med andre hunner. De små haletudser bliver til færdigudviklede frøer omkring Skt. Hans. Lige efter yngletiden vandre de voksne frøer væk fra vandhulet og graver sig ned indtil sidst på sommeren, hvor de kommer frem og søger føde indtil de igen skal i vinterdvale.  De overvintrer enten på bunden af en dyb sø eller i et hulrum i jorden. Frøer æder mange forskellige smådyr og insekter fx regnorme, snegle, sommerfuglelarver, mejere og stankelben. Man kan hjælpe frøerne ved at lave et vandhul i haven uden fisk, eller sørge for at der er nok vegetation i kanten af det store vandbassin, til at frøerne og haletudserne kan gemme sig for fiskene.

Lille vandsalamander

Den lille vandsalamander er den mest almindelige salamander i det nordlige Jylland. Alle salamandre er gået betydeligt tilbage i antal pga. manglen på vandhuller i naturen. Det er en lille brungrå padde på 5-9 cm med en slank krop og en lang hale. Den har en flot orange mave især i yngletiden. I yngletiden udvikler hannerne desuden en takket kam langs ryggen. Salamandre lever af insekter og insekt larver, orme, snegle og haletudser. Salamanderlarven lever af små vandlevende insekter som dafnier, vandlopper og myggelarver. Lille vandsalamander vil gerne have små søer eller søer med lavvandede områder, så vandet kan blive lidt opvarmet af solen. Salamandrene søger til vandhullerne fra marts til maj, hvor de parrer sig og lægger æg. De voksne salamandere går tilbage på land i juni og juli, ungerne lidt senere på sommeren. Uden for yngletiden lever salamandrene på land, men ofte tæt på et vandhul. De gemmer sig om dagen under sten, grene og i huller i jorden. I lune og fugtige nætter kommer de frem og søger føde.  I oktober – november går de i vinterdvale indtil næste forår.

Foto: Sussie Pagh

Foto: Sussie Pagh

Charlotte Fledelius

Charlotte Fledelius