Krybdyr i haven

De mest almindelige krybdyr i haver er skovfirben, stålorm og snog. For alle tre krybdyr gælder det, at de ynder fugtige steder med høj vegetation, men samtidig vil de gerne have en sydvendt skråning eller en stor sten, hvor de kan varme sig i solen. Fælles for dem alle er også at de er fredet.

Firben

Skovfirbenet kaldes også almindeligt firben. De kan blive op til 18 cm, hvoraf halen er ca. halvdelen. Farven er gråbrun, olivenbrun eller rødbrun med lyse og mørke bånd og pletter. Det holder gerne til i nærheden af en sø, med høj bevoksning omring, hvor det samtidig kan finde et solbeskinnet sted, hvor det kan holde pause fra jagten og varme sig. De kommer frem i løbet af april, hannerne lidt før hunnerne. Skovfirbenet føder 5-7 levende unger sidst i juli og først i august. Hvert lille firben fødes med en tynd gennemsigtig hinde, som brydes med det samme.  Firben lever af små insekter fx bladlus, edderkopper og andre smådyr og vokser sig store hen over sommeren. I september og oktober finder de et hulrum i jorden eller i et stendige og går i vinterdvale indtil næste forår.

Snog

Snogen er en slange som oftest er sort med to tydelige gule nakkepletter. Unge snoge kan have tendens til en zigzagstribe på ryggens forreste del, så de kan minde om hugorme. Snogen er ganske ufarlig. Gennem de seneste hundrede år er antallet af snoge gået betydeligt tilbage, fordi dens vigtigste føde frøer og tudser er blevet sjældnere. Snoge kan forekomme alle stede i Danmark, hvor der er egnede levesteder, men de er sjældne nord for Limfjorden og mangler på mange mindre øer. Snoge er dygtige svømmere, og kan sagtens leve omkring en solbeskinnet havedam. Snogene kommer frem af vinterdvale i slutningen af marts og april. De skifter ham (skind) i slutningen af april og parrer sig i starten af maj. Snogene lægger i gennemsnit 13 æg et lunt og fugtigt sted fx i en kompostbunke. Æggene klækkes i slutningen af september. Ungerne lever af regnorme, haletudser, larver og små fisk. Snoge går i dvale sidst i september eller begyndelsen af oktober.  De overvintrer mellem sten og i hulrum under træer.

Stålorm

Stålormen er en gråbrunlig slangelignende øgle med lidt metalskær, heraf navnet. Så den er ikke en orm og heller ikke en slange, men egentlig et firben uden ben, helt ugiftig og helt ufarlig. De fleste er fra 20 til 30 cm men de kan i sjældne tilfælde blive helt op til 45 cm. Stålorm kommer frem af deres vinterskjul i løbet af april, hannerne lidt før hunnerne. Hunnerne føder gennemsnitlig 8 unger sidst i august til sidst i september. Ungerne fødes med en tynd hinde omkring, som de vrider sig ud af med det samme. Stålorme lever af nøgensnegle (snegle uden hus), regnorme, tusindben, insekter og edderkopper. I slutningen af september og oktober finder de et hulrum i jorden, hvor de overvintre, ofte mange dyr samlet på et sted.  Den vil også gerne søge skjul om dagen under fx en tagplade lagt i et bed eller en stor sten, som bliver varmet op af solen.

Almindeligt firben. Foto: Sussie Pagh

Almindeligt firben. Foto: Sussie Pagh